Valggyser på vej i USA: Hvad betyder det for din økonomi?
Det er en splittet amerikansk befolkning, der den 5. november skal vælge præsident for de næste fire år. Det afspejler sig også i meningsmålingerne, hvor der stort set er dødt løb mellem de to præsidentkandidater – republikanske Donald Trump og demokratiske Kamala Harris. Men betyder det amerikanske præsidentvalg noget for økonomien og finansmarkederne? Det kommer vi her med vores bud på.
USA's effekt på Europas økonomi
Den amerikanske økonomi er verdens største og udgør cirka 25 % af den samlede globale økonomi. Derfor har det afgørende betydning for Europa – og Danmark – om det går godt eller skidt for amerikanerne. Udviklingen i de amerikanske renter eller på det amerikanske aktiemarked har som oftest også afgørende betydning for udviklingen i Europa. USA svinger så at sige den økonomiske og finansielle taktstok. Set fra et dansk perspektiv er udviklingen i amerikansk økonomi også væsentlig, da USA er vores største eksportmarked.
Ikke desto mindre har amerikanske præsidentvalg som oftest ikke påvirket økonomien mærkbart, og ser man tilbage i historien er der ikke den store forskel på udviklingen på fx aktiemarkedet – uanset om præsidenten har været demokratisk eller republikansk.
Den økonomiske udvikling og udviklingen i erhvervslivet er langt vigtigere end partifarven på den siddende præsident. Så ud fra en historisk kontekst bør det ikke gøre en forskel, om præsidenten hedder Trump eller Harris.
Historisk set har amerikanske præsidentvalg sjældent haft en mærkbar effekt på økonomien. Den generelle økonomiske udvikling – såsom lav arbejdsløshed, stabil inflation og en stærk vækst – har langt større betydning end præsidentens partifarve.Trump vs. Harris
Skulle Kamala Harris løbe med sejren, vil vi nok i hele træskolængder opleve en videreførelse af den politik, der har været gældende de sidste fire år under præsident Biden. Vinder Donald Trump, er udfaldet mere usikkert, da han er en noget anderledes præsidentkandidat. Aktiemarkedet vil sandsynligvis reagere positivt på den korte bane, hvis Trump bliver valgt. Men på længere sigt bringer Trump også en række usikkerheder med sig – og aktieinvestorerne bryder sig ikke om usikkerheder.
Under sloganet ”America First” truer Trump med at forhøje tolden på importerede varer fra fx Kina. Det er en politik, vi kan genkende fra hans første embedsperiode, hvor han ligeledes hævede toldsatserne over for en række lande. Toldkrige er typisk ikke gavnlige for økonomien og fører alt andet lige til lavere økonomisk vækst. Samtidig er der risiko for, at højere toldsatser atter puster til inflationen og dermed skubber renten opad.
Samtidig vil Trump videreføre de skattelettelser, han gav amerikanerne, da han var præsident sidst. De stod ellers til at udløbe i 2025. Og ikke nok med det, så vil han sænke selskabsskatten i USA. Skattelettelser er egentligt positive for den økonomiske udvikling – særligt hvis der er råderum i økonomien. Problemet er bare, at den amerikanske statsgæld p.t. udgør cirka 120 procent af det amerikanske bruttonationalprodukt. Det er højere end perioden efter 2. verdenskrig.
Har du et realkreditlån med 5 % i rente? Så er du sikkert optaget af, hvornår du kan lægge dit lån om til en lavere rente. Vores vurdering er, at der er god grund til at være optimistisk – uanset hvem der bliver valgt som USA’s næste præsident.Vil have kontrol over pengepolitikken
Ingen af de to præsidentkandidater ser ud til at ville adressere gældsproblemet, men Trump vil med sine ufinansierede skattelettelser gøre ondt værre. Problemet med en høj og stigende statsgæld er, at tilliden fra investorerne på et tidspunkt kan krakelere. Det vil medføre et opadgående pres på renten.
Sidst, men ikke mindst kender vi Trump for at udfordre de etablerede institutioner i samfundet. Det gælder fx den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der blev grundlagt for mere end 100 år siden. Helt overordnet set er det politikerne, der sætter retningen for finanspolitikken, mens den uafhængige centralbank styrer pengepolitikken. Den opdeling sikrer, at politikernes eventuelt uansvarlige finanspolitik kan modsvares af pengepolitikken, der styres af økonomerne i centralbanken. Trump ønsker at få kontrol over pengepolitikken i USA og dermed gøre op med centralbankens uafhængighed. Det er en farlig vej, der kan få store konsekvenser i fremtiden.
Det betyder valget for dig og din økonomi
Og hvad betyder valget så for dig og din økonomi? Ikke det store, er vores vurdering. For økonomien i USA har det godt. Arbejdsløsheden er lav, og mange af de største virksomheder, især inden for teknologisektoren og kunstig intelligens, er globalt førende.
Er du boligejer – og måske endda med et 5 %-lån? Så er du sikkert optaget af, hvornår du kan lægge dit lån om til en lavere rente. Vores vurdering er, at der er god grund til at være optimistisk. Når vi ser frem mod det kommende år, forventer vi stadig yderligere rentenedsættelser – uanset hvem der bliver valgt som USA’s næste præsident. Det skyldes, at centralbankerne i både USA og Europa efterhånden har fået inflationen under kontrol, hvorfor de i stedet fokuserer på at stimulere den økonomiske vækst.
I Sparekassen Danmark holder vi skarpt øje med udviklingen, og vores rådgivere er meget opmærksomme på at kontakte relevante kunder, når der opstår en gunstig mulighed i markedet.
Er du investor? Så er vores anbefaling den samme som altid: Hold fast i din investeringsstrategi og undgå panikbeslutninger. Vi tror fortsat på, at det i højere grad er markedskræfterne – og ikke politikerne – der styrer, hvordan økonomien udvikler sig.
Tilbage til valget
Ifølge meningsmålingerne er der stort set dødt løb mellem de to kandidater. Måler man på antal stemmer, fører Kamala Harris i skrivende stund med under 2 procentpoint, hvilket er indenfor det, man kalder statistisk usikkerhed. I øvrigt er det ikke antallet af stemmer, der afgør det amerikanske præsidentvalg, men i stedet antallet af ”valgmænd”. En række stater er entydigt demokratiske eller republikanske, hvilket efterlader afgørelsen hos de såkaldte ”svingstater”, der veksler mellem at være demokratiske eller republikanske. Ser man på dem, fører Trump med en ganske snæver margin.
Find popkornene frem. Det bliver spændende at følge.