Sådan kommer du i gang med at investere

Sådan kommer du i gang med at investere

Har du penge til overs, som du ikke skal bruge i den nærmeste fremtid, så anbefaler vi, at du investerer dem. Passive penge bliver nemlig hele tiden mindre værd på grund af inflationen.

Det er op til dit temperament, din opsparing og din risikovillighed, hvad du vil investere i. Der er muligheder for alle – også investeringer med lav risiko. Og det kræver hverken forhåndskendskab eller en stor formue at investere. Selv mindre beløb kan blive til mange penge i fremtiden.

Begynder med et møde

På et investeringsmøde kortlægger vi din personlige investeringsprofil ud fra dine ønsker, drømme og planer for fremtiden – og ud fra din risikovillighed ikke mindst.

Det er blandt andet et spørgsmål om, hvor afhængig du er af din investering. På den baggrund kan vi rådgive dig om, hvordan du bedst får aktiveret dine frie midler eller din pensionsopsparing.

Muligheder for alle

Du bestemmer selv, om du vil handle værdipapirer på egen hånd via vores nye investeringsløsning i net- og mobilbanken. Det kræver blot et investeringsdepot hos os, og så er du i gang.

Har du ikke den store investor gemt i maven, kan du også investere i blandede fonde såsom SparDanmark Invest. Det er en investeringsform, hvor du investerer i en kombination af aktier, obligationer og alternativer – blot med én enkelt investering.

På den måde får du spredt din risiko, og du slipper selv for at udvælge aktier eller obligationer og overvåge dine investeringer.

Book et investeringsmøde i dag, så vil vi gerne fortælle dig om dine muligheder. Foretrækker du at mødes online, er det også en mulighed.

3 grunde til at investere


  1. Du undgår, at inflationen spiser af din opsparing
    Ved at investere undgår du at miste købekraft ved at lade pengene stå passivt på din konto.

  2. Du opnår skattefordele
    Investering kan også være, at du indbetaler til en privat pension i sparekassen. Fordelen ved det er, at du både sparer skat af indskud og afkast.

  3. Din opsparing kan gøre en forskel
    Hvis du vælger at investere i firmaer, der arbejder for den grønne omstilling, er du med til at hjælpe den bæredygtige udvikling på vej.

Book et møde