Unioo
Som foreningskunde i Sparekassen Danmark har du adgang til den digitale platform Unioo, der gør det nemt at holde styr på alt fra medlemmer og møder til referater og events.
Gratis værktøj til din forening
I Sparekassen Danmark ønsker vi at gøre en forskel for de mange lokale foreninger, der gør et stort – og ofte frivilligt – arbejde for at styrke livet i lokalområderne.
Derfor har vi indgået et samarbejde med den danske virksomhed Unioo, der står bag en digital platform til frivillige foreninger.
Her kan sparekassens foreningskunder nemt uploade lovpligtige oplysninger om deres forening til os.
Samtidig indeholder platformen flere smarte funktioner, der letter det daglige foreningsarbejde.
Unioo stilles gratis til rådighed for sparekassens foreningskunder.
Læs mere om samarbejdet
Spar tid på papirarbejdet
Et særligt fokus på hvidvask og terrorfinansiering har medført, at vi som pengeinstitut løbende skal indhente en række oplysninger om vores kunder.
Det stiller store krav til vores foreningskunder, der har fået en ekstra arbejdsbyrde med at indsamle og sende dokumentation til sparekassen.
Dette arbejde bliver imidlertid lettere med Unioo – både for os og for vores kunder. Når du uploader dokumenterne til Unioo, deles de automatisk med sparekassen.
Kontingent på autopilot
Med Unioo kan I få et samlet overblik over medlemmer og automatisk modtage kontingent. Det gør det både lettere for medlemmerne og for kassereren.
Bestyrelsesportal
Unioo letter arbejdet for bestyrelsen, som kan oprette møder og udsende dagsordner. Bestyrelsen kan til- eller framelde sig møderne, og referater udsendes og gemmes automatisk. Værktøjet samler desuden foreningens filer ét sted, og I undgår, at vigtigt arbejde og informationer går tabt ved eksempelvis udskiftning i bestyrelsen.
Events og billetter
Hvis din forening afholder arrangementer, kan I nemt håndtere disse i Unioo. Der er mulighed for at styre tilmelding til arrangementer og salg af billetter. I kan også bruge systemet til at tjekke billetter i døren.
Flere funktioner på vej
Unioo har et stort ønske om at kunne gøre en forskel for Foreningsdanmark. Derfor arbejder Unioo hele tiden på at bygge nye funktioner og forbedre de eksisterende på baggrund af input fra brugerne.