Sådan tager vi samfundsansvar

Som et lokalt og ansvarligt pengeinstitut vil Sparekassen Danmark gøre en forskel for vores kunder, medarbejdere og lokalsamfund ved at understøtte både deres økonomiske og bæredygtige udvikling.

Vi vil spille en aktiv rolle i vores kunders arbejde med den grønne omstilling igennem rådgivning, dialog og produkter, der fremmer en mere bæredygtig udvikling af samfundet.

Vi ser vores medarbejdere som sparekassens vigtigste aktiv, og vi ønsker at skabe en god, udviklingsorienteret og lokal arbejdsplads.

I over 150 år har Sparekassen Danmark understøttet lokalsamfundets udvikling, og samfundsansvar er fortsat sparekassens kerneformål.

Vores indsatsområder

Finansiering


Sammen med resten af den finansielle sektor spiller Sparekassen Danmark en rolle i at finansiere samfundets grønne omstilling via lån til privatpersoner, virksomheder og landbrug.

For at fremme den grønne omstilling tilbyder vi finansiering på fordelagtige vilkår målrettet køb af el- og hybridbiler samt energiforbedringer og tilvalg af vedvarende energi i private boliger. Herudover samarbejder vi bl.a. med Totalkredit og DLR Kredit om at tilbyde værdifulde ydelser og finansieringsprodukter, der fremmer samfundets grønne omstilling.

  • Elbillån
  • Hybridbillån
  • Energilån
  • Totalkredit Energitjek
  • Fyr dit fyr
  • Grønne lån fra DLR

Investering


I Sparekassen Danmark tror vi på, at bæredygtige investeringer skaber vækst og værdi for både os selv og for fremtidige generationer. Med investeringer kan vi og vores kunder vælge at støtte de virksomheder, der bidrager til samfundets bæredygtige omstilling.

I dialogen med vores investeringskunder sætter vi fokus på at afdække deres bæredygtighedspræferencer på lige fod med tidshorisont og risikovillighed. Gennem vores samarbejdspartner Sparinvest tilbyder vi svanemærkede investeringer samt investeringer, der tager højde for bæredygtighed eller har bæredygtighed som mål.
Vi tager også et aktivt ansvar ved fortsat at øge sparekassens egenbeholdning af grønne realkreditobligationer.

Intern drift


I Sparekassen Danmark udviser vi ansvarlighed ved at være en del af løsningen. Derfor søger vi aktivt energibesparende tiltag og mere bæredygtige løsninger i vores interne drift for at sænke både vores forbrug og udledning, så vi efterlader det bedst mulige aftryk.
  
Energiforbrug
Vi analyserer løbede vores bygningers energiforbrug, så vi på et oplyst grundlag kan indføre energibesparende tiltag og løsninger, herunder solceller på de bygninger, hvor det giver mening.
Renovering og indretning
Vi tænker energibesparende og miljørigtige løsninger ind i vores renovering, møblering og indretning af eksisterende bygninger og nye afdelinger.
Leverandører og indkøb
Vi er bevidste om vores valg af leverandører og produkter og fravælger bl.a. at have et bredt udvalg af reklameartikler for at mindske sparekassens ressourceforbrug.
Genanvendelse og affaldshåndtering
Vi genanvender alt udstyr, der kan genanvendes, herunder it-udstyr, kontormøbler, papir og reklameartikler, og vi sikrer, at alle typer affald, der ikke kan genanvendes, bortskaffes forsvarligt.

Social bæredygtighed


Udover at tage et ansvar for lokalsamfundets udvikling omfavner socialt ansvar det at skabe gode og lige vilkår for sine medarbejdere.

Sparekassen Danmarks forretningsmodel med garanter fremfor aktionærer giver os større mulighed for at give tilbage til og styrke de lokalsamfund, hvor pengene er tjent. Via vores sponsorater og fonde styrker vi bl.a. udvikling i det lokale erhvervsliv og bidrager til bosætning og trivsel i lokalområdet.

Social ansvarlighed handler også om at være en ansvarlig arbejdsgiver. I Sparekassen Danmark ser vi vores medarbejdere som vores vigtigste aktiv, og vi ønsker en åben og fordomsfri kultur, hvor den enkelte medarbejder har mulighed for at udnytte sine kompetencer bedst muligt, uanset alder, køn, erfaring, kultur, mv.

Bekæmpelse af svindel, hvidvask og terrorfinansiering


Hos Sparekassen Danmark er ordentlighed og ansvarlighed grundlæggende værdier for at kunne forebygge og bekæmpe finansiel kriminalitet samt sikre vores kunders tryghed og digitale sikkerhed.

  • Vi er i tæt samarbejde med myndighederne og stiller høje krav til os selv
  • Vi uddanner løbende vores medarbejdere, så de er klædt godt på til at forebygge og bekæmpe hvidvask, korruption og terrorfinansiering
  • Vi træner løbende vores medarbejdere i at håndtere persondata sikkert og styrke dataetik gennem informationssikkerhed.