Sådan opnår du frihed til selv at bestemme din pensionsalder

Sådan opnår du frihed til selv at bestemme din pensionsalder

Nogle ting er bare federe at bestemme selv. Hvornår du gerne vil forlade arbejdsmarkedet, er én af dem.

Lad os bare være ærlige: Pension er ikke det mest spændende i verden. Men det er vigtigt. I hvert fald, hvis du gerne selv vil bestemme, hvornår du vil gå på pension – og hvordan din pensionstilværelse skal se ud.

Her får du fire tips til, hvad du selv kan gøre for at få selvbestemmelse over din fremtid – også selvom du stadig har mange år tilbage på arbejdsmarkedet.


1. Skab overblik


Kan du med 100 % sikkerhed sige, hvornår du kan gå på pension? Og hvor meget du får udbetalt til den tid? Hvis ja, respekt! Hvis ikke? Så book et pensionstjek.

På et pensionsmøde gennemgår vi, hvad du har sparet op indtil nu, og giver dig overblik over, hvad der skal til, for at netop dine forventninger til fremtiden kan blive til virkelighed.

Du skal ikke bekymre dig om hverken opsparingstyper, eller hvor ofte du vil indbetale. Det tager vi os af. Det eneste, du skal forholde dig til, er, hvornår du gerne vil gå på pension, og hvor meget du gerne vil have udbetalt til den tid. Så hjælper vi dig med at lægge planen.


2. Start tidligt


Hvis pensionen ligger langt forude, kan det måske virke alt for tidligt at spare op til pension. Det har dog stor betydning, jo tidligere du lægger fra land. Det giver nemlig din opsparing længere tid til at vokse. Find et beløb, der passer din økonomi og opjustér løbende.

Starter du i 20’erne, kan du måske finde 200-300 kr. om måneden og hæve beløbet, efterhånden som du bliver ældre. Starter du først sidst i 30’erne, skal du sætte en del mere af pr. måned. Du bestemmer selv, hvor du skal ende, men mange vil gerne kunne fortsætte deres vante livsstil, når de går på pension.


Sådan opnår du frihed til selv at bestemme din pensionsalderDrømmer du om en pensionstilværelse med mange udenlandsrejser eller under mere hjemlige himmelstrøg? Valget er dit, men det afhænger af din pensionsopsparing.


3. Fordel din opsparing


Et gammelt ordsprog lyder, at du ikke skal lægge alle dine æg i én kurv. Det gælder også for pension.

Hvis du ikke allerede indbetaler til flere ordninger, kan det være derfor være klogt at supplere din eksisterende opsparing med nogle andre opsparingstyper, fx en aldersopsparing.

Ved at indbetale til flere forskellige ordninger opnår du nemlig større frihed og fleksibilitet senere hen. Blandt andet har du mulighed for at gå ned i tid, når du bliver ældre – eller trække dig helt tilbage før den officielle pensionsalder.


4. Invester din pension


Pension er i høj grad også et spørgsmål om investering. Det er nemlig det, der gør, at din opsparing ikke taber værdi som følge af inflationen.

Der findes et hav af investeringsløsninger, afhængigt af din risiko- og bæredygtighedsprofil. Det vigtigste er bare, at din investering passer til din tidshorisont.

Hvis du allerede investerer din pension, kan det derfor være en god idé at få gennemgået din investeringsprofil med jævne mellemrum. Hvem ved? Måske der kan være en gevinst at hente ved at ændre risikoprofil. Det kan din rådgiver hjælpe dig med at vurdere.


Bestil et kig ind i fremtiden


Uanset om du allerede er kunde eller overvejer et bankskifte til os, hjælper vi dig gerne med at vurdere, om din pensionsopsparing er skruet rigtigt sammen. Book et gratis og uforpligtende pensionstjek i din lokale afdeling.

Book et møde


Hvis du ønsker at realisere økonomiske drømme eller at give din økonomi et servicetjek, kan du nemt booke et møde i Sparekassen Danmark.
 
Udfyld formularen herunder, og en af vores rådgivere vil kontakte dig hurtigst muligt for at aftale et mødetidspunkt.