Pension

Det kan du selv bestemme – du kan endda selv bestemme, om udbetalingen skal ske til en eller flere personer. Det gør du ved at begunstige den eller de personer, du ønsker skal have pensionspengene.

Når det drejer sig om pensions- og forsikringsordninger, er det altid begunstigelsen, der bestemmer, hvem der får udbetalingen. Pensions- og forsikringsordninger oprettes som udgangspunkt altid med ”nærmeste pårørende” som begunstiget, medmindre du selv har aftalt andet.

Erklæringen til ændring af begunstigelse får du ved det pengeinstitut eller pensionsselskab, hvor ordningen står. Ordningens begunstigelse betyder, at pengene udbetales til den person, der er registreret som begunstiget uden om det øvrige bo.
 
Den/de begunstigede skal betale de almindelige skatter og afgifter, når der udbetales fra pensionsordninger eller fradragsberettigede forsikringer i forbindelse med dødsfald. Sker udbetalingen til en anden end din ægtefælle, skal der samtidig betales boafgift til staten.
  

Dem kan du indsætte som begunstiget

På pensionsordninger og fradragsberettigede forsikringer er det en begrænset personkreds, der kan indsættes som begunstiget. De godkendte modtagere er:

• Nærmeste pårørende
• Ægtefælle
• Samlever (en navngiven person, der bor sammen med dig på tidspunktet for indsættelse af begunstigelsen)
• Livsarvinger
• Stedbørn og deres livsarvinger (børn)
• Samlevers børn og deres livsarvinger (børn)
• Fraskilt ægtefælle.

Drejer det sig derimod om en forsikring, hvor præmien ikke er fradragsberettiget, er der ingen grænser for så vidt angår begunstigelse, og du kan derfor eksempelvis sikre en forretnings- eller samarbejdspartner. Du skal dog være opmærksom på, at der også her skal betales boafgift, hvis udbetalingen ikke sker til ægtefællen.
  

Hvem er nærmeste pårørende?

Når vi møder definitionen ”nærmeste pårørende”, er det vigtigt at vide, om det er en begunstigelse fra før eller efter den 1. januar 2008. Her blev definitionen nemlig udvidet, så samlevere sidestilles med ægtefæller fremadrettet. Det betyder, at ordninger, der er oprettet før den 1. januar 2008, hører under den gamle definition og omfatter ikke samlevere. Ordninger, der er oprettet senere, eller hvor man aktivt har valgt den nye definition, omfatter samlevere.

Der er kun to betingelser, hvoraf den ene skal være opfyldt, for at samleveren anses som nærmeste pårørende. Betingelserne er:

1. Samlever skal have fælles bopæl med kontohaver, og de skal have levet i et ægteskabslignende forhold de sidste 2 år før dødsfaldstidspunktet.
2. Samlever skal have et barn, vente eller have haft barn med kontohaver på en fælles bopæl på dødsfaldstidspunktet.

  
Hvis du har en pensionsordning eller forsikring, hvor begunstigelsen er sat til ”nærmeste pårørende”, vil ordningen i tilfælde af din død blive udbetalt i følgende rækkefølge:

1. Din ægtefælle/registrerede partner – inklusiv samlevere ved regler efter den 1. januar 2008
2. Dine livsarvinger (det vil sige dine børn, børne- og oldebørn, dog ikke stedbørn)
3. Dine arvinger i henhold til testamente
4. Dine arvinger i henhold til arvelovens regler.

Vi er klar til at hjælpe

Hvis du er i tvivl om, hvilken begunstigelse du har på dine ordninger, eller du ønsker at ændre den nuværende begunstigelse, er vi klar til at hjælpe. Tag fat i din personlige rådgiver, så får vi registreret ændringen.

Tidligere var pensionsopsparinger en del af boopgørelsen. Dette er dog ændret i dag, så opsparinger som udgangspunkt ikke er en del af boopgørelsen. Der skelnes dog mellem to definitioner:

• "Rimelige" pensionsopsparinger – deles som hovedregel ikke.
• "Ikke rimelige" pensionsopsparinger – deles.

I reglerne er der ikke en fast definition af, hvad der er en "rimelig" opsparing, og hvad der er en "ikke rimelig" pensionsopsparing. Det er derfor en vurdering, hvor der ses på, om opsparingen er normal for dit fag og dit uddannelsesniveau. Eksempelvis anses overenskomstmæssige pensioner eller arbejdsmarkedspensioner almindeligvis som ”rimelige”.

En ”Ikke rimelig” pensionsordning kan eksempelvis være en privat pension, som du indbetaler på ud over din arbejdsmarkedspension. Desuden kan ekstraindbetalinger også ses som ”ikke rimelige”.

Undtagelsen – "rimelige" pensionsopsparinger

Gennem livet ses det dog ofte, at den ene part vælger at have en periode som hjemmegående, på barsel eller deltid for at passe børnene. I disse tilfælde kan det bestemmes, at selv "rimelige" pensionsopsparinger deles. Dette kan også gøre sig gældende, hvis man skilles efter et langt ægteskab, hvor den ene part stilles urimeligt pensionsmæssigt efterfølgende.

Sådan kan du sikre dig

Hvis ægteskabet ender i en skilsmisse, er det altid vigtigt, at begge parter kontakter en advokat, da vurderingen sker fra sag til sag. Det er derfor vigtigt for begge parter at få vurderet sagen ud fra deres situation.

Du har dog mulighed for at sikre dig selv, længe før ægteskabet ender i en skilsmisse. Der er to muligheder:

• Egen pensionsopsparing
  Sørg for, at du selv har en god pensionsopsparing. Hvis du får perioder med nedsat arbejdstid, bør du fortsat sørge for at indbetale til opsparingen.
• Ægtepagt
  Hvis I er enige om at dele jeres pensionsopsparinger, bør I kontakte en advokat og få lavet en ægtepagt. Ægtepagten kan sikre en lige og retfærdig deling af pensionsordningerne – både helt eller delvist. Ægtepagten kan omfatte både bestående og fremtidige opsparinger. Husk at tage snakken, mens I stadig er enige.