Få indblik i rentemarkedets bevægelser fra Totalkredits chefanalytiker, der her ser tilbage på juli måned og oplyser om forventningerne til renten i den kommende tid.

Overvejer du at lægge lån om? Købe (ny) bolig? Eller sælge din eksisterende? Så er det vigtigt at kende renten. Den er nemlig afgørende for, hvor meget du skal betale i ydelse på dit lån, men også hvad det vil koste dig at indfri gælden igen.

I RenteUdsigten tager Totalkredits chefanalytiker Sune Malthe-Thagaard hver måned temperaturen på, hvordan rentemarkedet har bevæget sig den seneste måned – og hvad der forventes at påvirke renten i den kommende tid.

Husk blot, at RenteUdsigten – som med enhver anden vejrudsigt – skal tages med et gran salt.

Udviklingen siden sidst

• Den amerikanske centralbank forhøjede styringsrenterne 0,25 procentpoint ved mødet i juli. Samtidig understregede centralbankchef Jerome Powell, at det vil være de økonomiske nøgletal frem til mødet i september, der afgør, hvorvidt renterne skal yderligere op, eller om renten forbliver uændret. Foreløbigt viser eksempelvis arbejdsmarkedet ikke tegn på tilstrækkelig afkøling. Renteforhøjelsen var forventet af investorerne på de finansielle markeder, så beslutningen rykkede ikke nævneværdigt på renterne.
  
  
• Den Europæiske Centralbank hævede også styringsrenterne 0,25 procentpoint i juli. Centralbankchef Christine Lagarde pointerede, at centralbankens tilgang er baseret på, hvordan nøgletallene udvikler sig, og hun understregede, at der ikke nødvendigvis vil komme en ny rentestigning på næstkommende møde. Dette er en klar ændring i retorikken i forhold til tidligere møder, hvor beskeden hver gang har været, at der ”var lang vej endnu”.
  
  
• Inflationen er fortsat med at falde i USA og Europa, men faldet er drevet af udviklingen i energi- og fødevarepriserne. Ser man på den del af inflationen, der fraregner priser på energi og uforarbejdede fødevarer, den såkaldte kerneinflation, er den ikke begyndt at falde i Europa og USA. Centralbankerne er dermed endnu ikke i mål, men en pengepolitisk stramning er også et stykke tid om for alvor at slå igennem. Derfor betyder det underliggende (for) høje prispres ikke markant flere
  forhøjelser af renten.
  
  
• Boligrenterne har udviklet sig forholdsvist stabilt på det seneste – især hvis man sammenligner med det seneste års tid, hvor udsving i renterne på 0,5 procentpoint ikke har været ualmindeligt. Da investorerne på de finansielle markeder forventer, at centralbankerne i USA og euroområdet vil begynde at sætte renterne ned i løbet af næste år, er den helt korte F-kort- og F1-rente højere end F3- og F5-renten. Forventningen er med andre ord, at den gennemsnitlige rente fra centralbankerne de næste henholdsvis tre og fem år vil være lavere end nu.

Udviklingen den kommende tid

• Investorerne forventer, at centralbankerne er meget tæt på at være færdige med at hæve renterne.
  
  
• I USA har investorerne indregnet en lille sandsynlighed for, at centralbanken sætter renten yderligere op med 0,25 procentpoint, men de fleste regner med, at renteforhøjelserne er slut i denne omgang.
  
  
• Et lille flertal af investorerne forventer, at Den Europæiske Centralbank ikke vil øge renterne yderligere, men der er i øjeblikket indregnet en sandsynlighed på ca. 1/3 for endnu en renteforhøjelse i enten september eller oktober.
  
  
• Der vil i den kommende måned være stort fokus på, hvad indikatorerne viser om de amerikanske og europæiske arbejdsmarkeder, men naturligvis også udviklingen i inflationen og indikatorer for tilstanden i virksomhederne.
  
  
• Arbejdsmarkedet har foreløbigt vist sig meget modstandsdygtigt over for de meget højere renter, hvor beskæftigelsen er steget, og arbejdsløsheden er lav. Det er med til at gøre centralbankerne bekymrede for, at lønningerne kan begynde at stige hurtigere og dermed give fornyet føde til inflationen, den såkaldte løn-prisspiral. Her betyder store lønstigninger forøgede omkostninger for virksomhederne, og disse omkostningsstigninger vil i sidste ende blive betalt af forbrugerne i øgede forbrugerpriser, altså inflation.

Artiklen er skrevet af Totalkredits chefanalytiker Sune Malthe-Thagaard.

Disclaimer: Materialet er udarbejdet til brug for pengeinstitutter, som indgår i Totalkredit-samarbejdet. Materialet er baseret på informationer, som Totalkredit finder pålidelige. Totalkredit påtager sig intet ansvar for rigtigheden, nøjagtigheden eller fuldstændigheden af informationerne i materialet eller for skader eller tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af materialets informationer og vurderinger.

Skal, skal ikke?

Overvejer du at lægge lån om? Eller købe (ny) bolig? Så hjælper vi dig gerne med at blive klogere på dine muligheder. Tag fat i din rådgiver i sparekassen eller book et møde herunder.