Vejledning:

Sådan laver du en overførsel til udlandet i netbank

Du kan via netbank nemt oprette overførsler til udlandet. Se herunder, hvordan du gør.

Læs mere om overførsler til og fra udlandet

Sådan gør du:


  1. Log på netbank.
  2. Tryk på det grønne ikon "Opret betaling" i nederste højre hjørne.
  3. Vælg fanen "Udland".
  4. Indtast beløb (det beløb, der skal overføres til udlandet).
  5. Vælg den ønskede valuta.
  6. Vælg modtager - du kan enten benytte en gemt kreditor, indtaste et IBAN eller et kontonummer.
    • Ved brug af IBAN
      • Ved indtastning af validt IBAN bliver BIC/Swift automatisk påført og må ikke ændres.
    • Ved brug af kontonummer
      • Indtast BIC/Swift.
        • Hvis modtagers bank ikke benytter BIC/Swift, men i stedet en bankkode, sæt da flueben i boksen "Ingen BIC/Swift".
          • Hvis "Ingen BIC/Swift" er markeret, skal du desuden oplyse følgende informationer om modtagerbanken:
            • Bankkode (også kaldet ABA, Routing, Fedwire eller BSB-nummer).
            • Bankens navn.
            • Bankens adresse.
            • Postnummer og by.
  7. Vælg omkostningsfordeling. Du kan vælge imellem:
    • SHA: Afsender betaler egne omkostninger – Modtager betaler egne omkostninger (inden for EU/EØS kan der udelukkende benyttes SHA).
    • OUR: Afsender betaler alle omkostninger – både hos eget pengeinstitut og hos modtagers pengeinstitut. Der opkræves yderligere DKK 200 til dækning for disse omkostninger.
    • BEN: Modtager betaler alle omkostninger – både hos afsenders pengeinstitut og i eget pengeinstitut. Gebyr ifølge vores prisinformation vil blive fratrukket transaktionsbeløbet.
  8. Vælg overførselsdato og den ønskede overførselstype.
  9. Indtast en besked til beløbsmodtager (eksempelvis et fakturanummer).
  10. Indtast informationer om beløbsmodtager (informationer om den person eller virksomhed, som skal modtage beløbet):
    • Fulde navn (hvis der ikke er plads på navnelinjen, fortsætter du navnet på første adresselinje).
    • Adresse.
    • Land (landet angiver, hvor beløbsmodtager er bosiddende).
  11. Vælg "Godkend".
  12. Bekræft betalingen ved at indtaste en SMS-kode og tryk "Godkend".
  13. Vent et øjeblik.
  14. Bekræft med dit MitID.

Bemærk, at en overførsel som udgangspunkt ikke kan annulleres, når først den er godkendt. Du kan dog slette overførsler, som er sat til betaling på et senere tidspunkt. Dette gør du ved at navigere til kontoen, vælge "Fremtidige betalinger", trykke på de tre prikker ud for betalingen og vælge "Slet". 

Fandt du ikke, hvad du søgte?

Beskriv i formularen herunder, hvad du mangler svar på, og hjælp os med at forbedre vores vejledninger.